FAQ

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om unschooling. For generel information om hjemmeundervisning og danske love og regler, se andre artikler under "INFO".


Definitionerne på unschooling kan variere i det uendelige, så vi vil ikke her forsøge at komme med en endegyldig af slagsen Smile Vi kan blot nævne nogle retningslinjer, eller grundtanker om man vil:

Børn lærer alt det, de har brug for, af sig selv, når de er klar til det, hvis man er der til at støtte dem ved behov, og uden at presse dem.

Børn ved selv hvilken viden, der er vigtig for dem her og nu og kan opsøge den, evt. med hjælp fra en forælder, hvis der er brug for det.

Børn (og voksne) lærer hele tiden, i alt hvad de laver. Leg, læsning - intet er bedre end andet, og man lærer ved alt hvad man laver. Indlæring kan ikke adskilles fra det liv, barnet lever.

Barnets egen motivation ligger til grund for al tilegnelse af viden. Dette betyder ikke, at forældrene ikke inspirerer til interesse for nogle emner, men at tilegnelsen af viden sker for dens egen skyld, og ikke fordi nogen siger, at barnet skal lære det, eller fordi barnet belønnes for det.

Læs hvad der står på wikipedia om unschooling.

 


De lærer på mange måder. Ofte lærer de ved at dykke ned i en emne, de har fattet interesse for, og udforske det på alskens faconer - via bøger, internet og tv; samtaler med andre; kreativt arbejde med emnet; udforskningsture udenfor hjemmet med mulighed for læring om emnet; såkaldte "apprenticeships", dvs. at følge en person med særlig viden om emnet for at lære om det. Der er ingen grænser for hvordan man kan lære Smile


Indenfor unschooling er barnets interesser og motivation centralt. Grundidéen er således, at barnet selv ved hvad det har brug for at lære hvornår.

Hvorledes det arbejdes med den viden, barnet opsøger, er meget forskelligt, og derfor vil det også kunne ske, at noget af det vil ligne det, mange opfatter som "regulær undervisning". Dvs at nogen af det vil foregå omkring et bord med bøger foran Smile Mens andet vil ligne leg, eller en hyggetur i skoven, eller timer med computerspil, eller...

Det essentielle her er, at børn er forskellige, der lærestil er forskellig, og unschooling respekterer dem alle.


Ja Smile Man behøver hverken pisk eller gulerod for at lære noget. Vi ved, at børn under 6 år kan lære at kravle, gå, tale og meget andet uden udefrakommende motivation. Børn er født med viljen til at lære, og ødelægges den ikke, har de også nysgerrigheden efter at vide mere, kunne nye ting. Vi ved også, at voksne mennesker kan lære hvad som helst efter skoletiden, bare ved at beslutte sig for at sætte sig ind i et emne af interesse. Men mange gange tænker vi vel ikke på det som indlæring, når vi fatter interesse for noget.

Unschooling handler om, at læring ikke kan adskilles fra livet. Det er umuligt at forestille sig et liv, der ikke leves - et barn, der ser ind i en væg hele dagen lang. Hvad barnet lærer kan være uigennemskueligt for forældrene somme tider, men det lærer et eller andet altid Smile

 

Det skal nævnes, at børn som er taget ud af skolen pga dårlige oplevelser skal have en omstillingsperiode til at vænne sig til deres nye frihed. Måske der laves meget, som i forælderens øjne ser ud af 'ingenting', men det er ikke ingenting at lære at have det godt efter at have haft det skidt.


I princippet, ja. I praksis, også ja. Men da vi i Danmark, som de fleste andre steder, har tilsyn med undervisningen af de hjemmeunderviste børn, er der visse ting, man skal holde sig for øje som unschoolende forælder.

Man skal regne med at dokumentere sine børns undervisning. Dette er ikke svært for en unschooler, da man blot skal sørge for at notere hvad man laver og hvad man lærer af det. Man kan så fremvise for tilsynet samlet dokumentation, som viser både hvad man har lavet samt barnets standpunkt i de forskellige fag.

Som hjemmeunderviser hører man under friskolelovgivningen, og må derfor ifølge loven fastsætte sine egne fag samt delmål for fagene. Man kan også vælge at se på folkeskolens fælles mål, når man udfærdiger sin dokumentation.

Nogle vælger foruden dokumentationen også at udfærdige en læseplan (måske egentlig lovpligtig??) i starten af året. Her kan man som unschooler forsøge at danne sig et overblik over ens barns interesser og færdigheder, og lave en vurdering af hvad de vil have glæde af at lave i det kommende skoleår. Måske virker det for nogen som om det er i modstrid med unschooling grundideen, at forælderen laver en plan for at hvad man skal lave, men det behøver ikke at være sådan. Fleksibilitet er vigtigt, og har man planlagt at snakke om et emne, som barnet ikke fatter interesse for, bør man naturligvis droppe det og finde på noget andet ud fra barnets interesser.

Nogle unschoolere vil måske føle, at det er urimeligt at man skal underordne sig et system som det danske skolevæsen, og at man som forælder har ret til at påtage sig det fulde ansvar for sit barns uddannelse. Det er imidlertid ikke sådan den danske lovgivning er skruet sammen nu, og man kan derfor i nogen udstrækning være nødt til at spille efter regler, man ikke selv har valgt. Mange unschoolere føler dog, at det er bedre at de (voksne) indgår dette kompromis, end at børnene skal indgå kompromisserne i skolen.


John Holt var den første til at bruge begrebet unschooling. Læs hvad wikipedia siger om John Holt, og læs her om oprindelsen af begrebet.


Radical unschooling er det man kalder det, når den akademiske frihed, der ligger i unschooling, er en frihed der genmemsyrer hele barnets liv. Hvor akademisk unschooling handler om frihed til at tilegne sig den viden man vil, når man vil, handler radical unschooling om at give børn friheden til selv at styre alle aspekter af deres liv selv, i hvert fald i nogen udstrækning. Definitionen af netop denne udstrækning diskuteres blandt unschoolere, så der kan ikke gives nogen opskrift på graden af dette selvstyre. Skulle man give et ledende princip, kunne det i mange familier sikkert være, at barnets frihed stopper, der hvor andres begynder.

Et beslægtet begreb er consensual living, som direkte oversat betyder noget i retning af et liv i gensidigt samtykke - dvs et liv med ligestilling blandt børn og voksne i familien, hvor ingens behov og ønsker er mere betydningsfulde end andres. Normalt bruger man mange steder begreber som voksenstyring og børnestyring, men dette dækker så over den tredie mulighed, hvor man 'styrer' i fællesskab Wink

Læs hvad wikipedia siger om radical unschooling.