Sådan kommer du i gang med hjemmeundervisning

Af Sisse H., revideret januar 2016

Der kan være mange forskellige baggrunde for valget af hjemmeundervisning (HU). Måske vantrives dit barn i skolen. Måske føler du ikke at skolen stiller et tilstrækkeligt stimulerende læringsmiljø til rådighed for dit barn. Måske synes du, at hjemmeundervisning er den bedste måde at lære på. Uanset baggrund skal vi alle leve op til samme krav, og har samme rettigheder, og disse kan måske være svære at overskue, når man står med tanken om hvorvidt man vil hjemmeundervise. Denne artikel forsøger at overskueliggøre hvad man skal vide og hvordan man kan forberede sig til den bedst mulige start på hjemmeundervisningen, med baggrund i mine egne erfaringer. Det er slet ikke så uoverskueligt, som det kan virke ;-)

Hvis du gerne vil diskutere dine overvejelser omkring valget af HU med nogle mennesker, der har erfaring med det, er dette muligt. Her på frilæring.dk kan du i det åbne forum spørge ind uden at være medlem. Du kan også melde dig ind, hvis du overvejer at tage springet. Og så er du er også velkommen til et af vores møder i København, hvis du har mulighed for dette. På www.hjemmeundervisning.dk findes også en mailgruppe, som måske kan besvare dine spørgsmål.


Alle følgende anbefalinger tager udgangspunkt i egne positive erfaringer igennem nu 6+ år både med den reelle hjemmeundervisning og tilsyn - du kan have en helt anden tilgang og andre idéer vedrørende dokumentation, men måske du alligevel kan finde inspiration her :-) Den er lavet til dem, der gerne vil have en how-to og derfor formuleret i bydeform, men det er altså ikke fordi du ikke selv bestemmer hvordan du skal gøre det ;-)


Før du starter:

Læs lovgivningen (print den meget gerne ud), streg passager under du vil vide mere om, og snak evt. med andre HU’ere om den. Lav evt dit eget dokument, der opsummerer dine rettigheder og pligter i forhold til lovgivningen.

Lovgivningen, som hjemmeundervisere (HU'ere) hører under, hedder “Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og ses her. Kapitel 8 er decideret om hjemmeundervisning, men jeg synes også kapitel 1 og 2 er interessante for os. Lav evt et dokument bare med disse kapitler til din mappe.

En bekendtgørelse vedr. undervisningspligtens opfyldelse i relation til loven ovenfor af daværende undervisningsminister findes her. Umiddelbart kan den ikke overføres til HU, idet den udelukkende fokuserer på friskoler, men den tilbyder en officiel definition på "stå mål med", som jo er det HU skal ifølge lovgivning - altså stå mål med den undervisning, barnet kunne få i en folkeskole.

En anden bekendtgørelse, vedr. slut- og delmål for friskoler mv. ses her.

Hjemmeundervisning nævnes også i Grundlovens § 76 - se hele Grundloven her.

Yderligere dokumenter findes her.

Når loven er bekendt:

Hvis du ikke for længst har indskrevet barnet til hjemmeundervisning, skal du i henhold til loven meddele kommunen skriftligt, at barnet skal hjemmeundervises. Denne meddelelse skal indeholde barnets navn og personnr., navnet på den person der forestår undervisningen samt adressen, hvor undervisningen skal finde sted. Se nærmere i loven.

Når du får en bekræftelse fra kommunen (og bed endelig om den hvis du ikke automatisk får den, for du skal bruge den!), vil den formodentlig indeholde oplysninger om hvem, der skal føre tilsynet. Er det en skole, kan du overveje om du vil kontakte dem og spørge, om du må få et UNI-login. Denne kode giver dit barn adgang til en masse websites med undervisningsmæssigt indhold, og alle skolebørn har et sådant UNI-login. Nogle skoler vil også tilbyde et sæt af de skolebøger, børnene på skolen bruger på dit barns klassetrin. Om du vil bruge dem er jo op til dig ;-) Hvis din tilsynsførende ikke kommer fra en skole, kan du måske stadig bede personen om et UNI-login, eller måske spørge direkte hos kommunen. NYT: foreningen UHURU er nu autoriseret til at uddele UNI-logins, så du kan også få det ved indmeldelse og kontakt til formanden.


Snart klar:

Start med at tage en pause! Hvis du starter HU fra 0. klasse kan du springe dette trin over, men kommer dit barn fra en negativ skoleoplevelse vil en periode med "deschooling" være en mageløs investering for jer alle. Denne tid kan bruges på at hygge og falde til ro i det nye HU liv, og for dit vedkommende måske til at sætte dig ind i hvordan du vil tilgå denne opgave med HU. Der er mange måde at hjemmeundervise på, og det tager måske flere år at finde sine fødder helt - men man kan godt spore sig lidt ind på hvordan man vil gøre det via samtaler med andre hjemmeundervisere, læsning af nogle af de mange fantastiske bøger og blogs om emnet, samt ikke mindst et kig til mavefornemmelsen. Begynd måske så småt at formulere din valgte tilgang på skrift - se mere nedenfor om hvorfor jeg foreslår dette :-)

Tag evt. kontakt til en gruppe HU’ere, som vil mødes af og til. Dette giver mulighed for at de hjemmeunderviste børn møder andre som også hjemmeundervises, og ikke mindst for at erfaringsudveksle med andre forældre, der hjemmeunderviser. I København mødes vi månedligt i en weekend, som du kan se under møder, men kan også planlægge aktiviteter og forskellige udflugter sammen på hverdage, som lysten dukker op. Har du ikke mulighed for at komme til København, kan du eftersøge HU'ere i dit område.

 

Når du går rigtigt i gang:

Hvis I vælger at anvende skolebøger med opgaver, så er dokumentationen for undervisningen på mange måder givet i sig selv.

Hvis I vælger at lave andre læringsmæssige aktiviteter end skolebøger, eller hvis I vælger at bruge en tilgang som fx unschooling, så vil det være en rigtig god ide for dig at have dokumentation for aktiviteter og læring.

Lav en dagbog og væn dig til dagligt (eller næsten) at indføre hvad I laver og lærer. Find din egen stil efterhånden og bestem, om den kun skal rumme undervisningsmæssige aktiviteter, eller “det hele”. Min erfaring er, at tilsynet hilser det hele velkomment og forstår, hvis du ikke skelner mellem de forskellige dele, hvis du mener at man lærer af alt :-)

Denne dagbog har flere formål - dels er den selvfølgelig dokumentation for tilsynet, men lige så vigtigt, eller mere, er den til dig og dit barn. Barnet kan bruge den til at se tilbage på året der gik, få en opsummering af det lærte og oplevede. Og du kan bruge den som baggrund for en eventuel fagligt opdelt opsummering i slutningen af skoleåret.

Jeg brugte før i tiden en blog som dagbog, men er nu gået over til blot at bruge Google docs til det. Dem har jeg adgang til alle vegne fra, også min tlf, og det er derfor super nemt at tage notater. Der er et væld af programmer og muligheder - Evernote, Word docs, hvad som helst. Blok og blyant er også en mulighed, hvis man er mere old school :-)

Lav en årsmappe klar. Køb et ringbind - sådan et 4-5 cm bredt et med en lille plastlomme i siden og en stor en foran. Print en forside ud, fx med et billede af barnet, navnet og året, ex 2011-12, og sæt ind. Print en side ud, “Barns navns årsmappe 2011-12” og sæt ind. Sæt 20-30 plastlommer ind i mappen og stil den på hylden - så er den klar til at blive fyldt op efterhånden som I laver ting, der skal gemmes i den :-)
Bagerst i mappen kan du indsætte lovteksterne vedr. hjemmeundervisning, så de altid er handy, hvis du lige vil orientere dig om de præcise bestemmelser. Så kan tilsynet også se, at du har sat dig ind i lovgivningen, og den ligger lige foran jer ved tilsynet, så du altid kan slå op i den, hvis du skulle føle at de bevæger sig udenfor lovgivningen (tilsyn med HU er ganske nyt for de fleste af dem).

Lav evt. en årsplan samt delmål for den klasse, dit barn skal starte i. Se fx Fælles Mål for inspiration på www.uvm.dk. Som hjemmeunderviser er man ikke forpligtet til at følge Fælles Mål, ligesom friskolerne ikke er det, men disse er til gengæld forpligtede til at lave deres egne. Gør det evt. tydeligt at planen ændres efter barnets skiftende interesser, således at udgangspunktet er den elevmotiverede læring. Print begge dele ud og indsæt dem bagerst i mappen.

Foruden denne dokumentation, så er en filosofi eller et ideologisk grundlag en rigtig god ting at lave - især selvfølgelig hvis man ikek følger et pensum. Det er ikke nødvendigvis fordi den skal fremvises, men det er en fantastisk måde selv at få rigtig greb om hvad man gør og hvorfor, når man "tvinges" til at forklare det på et papir. Det betyder, at man kan være mere rolig i sin præsentation af den valgte tilgang, fordi man har den inde på rygmarven.

 

Når du er i gang:

Efterhånden som I laver ting, kan du indsætte dem i årsmappen. Hver måned kan fx du printe din dagbog ud og indsætte i mappen, så du ikke pludselig i slutningen af året skal printe en hel masse.

Hvis du vil lave en evaluering, kan du påbegynde et dokument, hvor du efter fag lister de ting, I arbejder med og de færdigheder, dit barn tilegner sig. Opdater dokumentet jævnligt, gerne i listeformen frem til slutningen af året, hvor du kan uddybe de enkelte fag, projekter og færdigheder. Dette dokument kalder jeg beskrivelse og opsummering, fordi det ikke er en vurdering af barnets evner - bare en (relativt) nøgtern beskrivelse. Jeg laver dette dokument både fordi jeg synes det er utroligt og fantastisk at se hvor meget vi egentlig laver og lærer opremset på denne facon, og fordi jeg synes det er for uoverskueligt for tilsynet at danne sig et overblik over undervisningens omfang ud fra dagbogen og de indsamlede produkter. På denne måde gør man det lettere for både dem og en selv at se, hvad og ikke mindst hvor meget, man egentlig laver ;-)

Hvis din undervisning har mange håndgribelige produkter - fx lærebøger der udfyldes eller andet - kan disse også bare indsættes i mappen og inddeles i fag. Jeg vil dog mene at en form for opsummering af de emner, man har behandlet i løbet af året, vil være en god idé.

Hvis du har lavet en årsplan, kan du tilrette den efterhånden som året skrider frem, og du ændrer på de aktiviteter I laver og emner I beskæftiger jer med. I en undervisning der tager udgangspunkt i barnets interesser, er dette jo uundgåeligt, og din årsplan skal blot opfattes som en række forslag.

Hvis du føler, at I ikke har så meget social omgang med andre børn i dagligdagen, kan du overveje at lede efter fritidstilbud, som kan interessere dit barn - altså fritidsaktiviteter. Kan du ikke finde et sådant, kan du altid selv skabe et. Gå ud fra dine og dit barns interesser og planlæg en form for aktivitet, I ikke bliver trætte af hurtigt. Prøv så at finde nogle familier, der kunne være interesserede i at deltage - dvs uanset om de går i skole eller ej - og planlæg aktiviteten til fx 2 gange om måneden, eller måske kun 1, i en weekend. Eksempler kunne være natur-ture, astronomi-aftner, udflugter til zoo, rollespil, lego-klub eller alt muligt andet mellem himmel og jord. I UHURU (foreningen for hjemmeundervisere) har vi fx en kodeklub i Helsingør.

Hvis dit barn efterspørger samvær med andre børn dagligt, og du ikke lige kan opfylde dette ønske med børn på vejen eller andet, kan du overveje om du vil forsøge at få en ordning med et fritidshjem eller SFO - jeg kender i hvert fald eksempler på hjemmeunderviste børn, der har gået i SFO 3-4 gange om ugen og der leget så meget, de havde lyst til.

Medtag i din dagbog meget gerne billeder af alt samvær med andre ;-) Alt andet lige er der en fremherskende opfattelse af, at børn bliver bedre til socialt samvær af at være meget sammen med andre børn, og hjemmeunderviste børn vil oftest (med den meget vigtige undtagelse af eventuelle søskende) være mindre sammen med andre børn end skolebørn er. Men så er spørgsmålet jo så lige, hvor meget bedre skolebørn så kan siges at være til socialt samvær ;-) Undersøgelser fra USA peger på at de slet ikke er bedre end hjemmeunderviste børn.

 

Når du møder tilsynet:

Tilsynet føres fordi børn i Danmark har ret til en uddannelse. Der er undervisningspligt, men ikke skolepligt. Dvs at tilsynet skal sikre, at børnene rent faktisk får en undervisning - men ikke at de lærer det samme som i folkeskolen, på samme tidspunkter som i folkeskolen. Det kan du læse en masse om i loven om friskoler og vejledningen til den, men det overordnede er: det vigtige er at de lærer NOGET. Og det gør hjemmeunderviste børn jo :-) Hele tiden.

Tilsynet har også til opgave at se, at vores børn trives, for typisk er vi jo ikke i kontakt med andre personer ansat i kommunalt regi, som ser at børnene har det godt.

De fleste hjemmeundervisere vil være en smule nervøse for tilsyn, og måske de også har hørt om dårlige erfaringer. Det er vigtigt at huske på, at vi i de sager ikke kender alle detaljer, og at der faktisk kan være problemer, vi ikke kender til. Men det betyder ikke, at de fleste oplever problemer med tilsyn. Men altså - vi ved jo, at det er en vurdering, vi står overfor, og hvem kan gå en vurdering i møde uden at blive den mindste smule nervøs? Ikke jeg ;-) Og her kommer planlægningen jo så ind i billedet.


Planlægning af tilsynet:

If you fail to plan, you plan to fail, siger man :-) Og det er ganske vist. Derfor er det også en rigtig god idé at planlægge forløbet af tilsynet, gerne ved et møde med tilsynsførende på vedkommendes kontor, uden barnets tilstedeværelse. Her kan du præsentere jeres måde at undervise på og sammen fastlægge hvordan tilsynet udføres - om det skal være hjemme eller på kontoret, hvor meget barnet skal være til stede, hvad der skal snakkes om og vises frem, hvad du og de forventer osv. Så er alt aftalt på forhånd, og du får ingen ubehagelige overraskelser i situationen.

Jeg kan anbefale de fleste at tilsynet udføres i hjemmet, så de kan opleve jeres daglige omgivelser, og så barnet er så trygt som muligt. Lad den tilsynsførende hilse på barnet (og resten af familien om muligt), og sørg så for at de andre går afsides, så du og den tilsynsførende kan snakke om årsmappen og så videre udenfor hørevidde af barnet, og uden for mange forstyrrelser :-)

Jeg vil også anbefale, at du forsøger at have en positiv tilgang til tilsynet. Her mener jeg ikke, at du skal være føjelig og føle dig presset til at gøre alt, hvad de kunne foreslå, men at du ikke føler at de er en pestilens og bare er ude efter dig. For det er de naturligvis ikke. Når de kommer og ser dit søde barn og din imponerende årsmappe, bliver de helt lettede og glade for, at alt er som det skal være :-) Og hvis din tilgang til dem er, at de - ligesom dig - har dit barns bedste for øje, så er du langt bedre stillet, end hvis du regner med at de bare venter på en chance for at sabotere dig.

Hvis du mener, at det er en overskridelse af jeres privatliv at have besøg af tilsynet hjemme, kan du tale med dem om at besøge dem på deres kontor, evt. med dit barn.

Hvis du mener, at det vil være en potentielt ubehagelig situation for dit barn at skulle være med (fx hvis barnet er kommet ud af et meget ubehageligt skoleforløb og er stærkt påvirket af det), så tal med tilsynet om muligheden for at du blot besøger dem på deres kontor.

Erfaringer med tilsyn kan være endog meget positive og tilbyde et godt samarbejde. Du kan stille spørgsmål og få hjælp, bede om mulighed for lån af bøger, katalog fra Skoletjenesten, adgang til skolens bibliotek o.m.a.


Hvis man oplever problemer med tilsyn:

Pga. den stigende brug af standardiserede tests i folkeskolen, samt det faktum at mange tilsynsførende er ansat ved folkeskoler, møder flere hjemmeundervisere nu krav om tilsyn ved brug af standardiserede tests. Om man vil acceptere dette uden videre er et spørgsmål om personlig præference. Loven nævner kommunalbestyrelsens mulighed for at føre tilsyn ved afholdelse af prøver, men dette er ikke det samme som standardiserede tests. Disse er udviklet til folkeskolens pensum og delmål, som HUere ikke er forpligtet at følge. Loven nævner at prøver forestås af den, der har undervist børnene, og det er rimeligt at forlange at det også er denne person, der sammensætter prøven, således at den dækker det pensum børnene rent faktisk har haft i deres undervisning. Det er ligeledes rimeligt at forlange at prøven finder sted i hjemmet, barnets "skole".

Hvis tanken om tests og prøver generelt ikke appellerer til en, og man ikke er under skærpet tilsyn, så kan man forsøge i samarbejde at finde en tilsynsform, der tilfredsstiller begge parter. Hvis den tilsynsførende mangler forståelse for at man ikke blot er endnu en forælder til et barn i en folkeskole og derfor ikke skal behandles som sådan, kan man klage til skolelederen, som oftest er den, der er blevet gjort ansvarlig for tilsynet at kommunalbestyrelsen. Hvis ens tilsynsførende ikke er ansat ved en folkeskole, kan man klage til kommunalbestyrelsen og bede dem udpege en anden tilsynsførende. Hvis kommunalbestyrelsen fastholder den tilsynsførendes ret til at bestemme tilsynsformen suverænt, kan man gå videre med sin klage til Statsforvaltningen.