Fotografiet af Junigrundloven fra 1849, som indgår i forsidebanneret, er public domain fra Wikimedia Commons. Public domain-licensen betyder, at et værk ikke er underlagt ophavsret, og at det kan bruges frit. (Dobbelttjek altid, at et værk ikke er underlagt ophavsret, hvis du gerne vil bruge det.) Det er god skik at kreditere kunstneren og kilden til værket. Hvem, der har taget billedet her, vides ikke.
Du kan bruge Wikimedia Commons i din undervisning. Find billeder til fx at illustrere historier, lave collager eller mood- eller storyboards.
Det var reelt først i 1915, at hjemmeundervisning blev skrevet ind i grundloven. Men billeder af netop den version af grundloven er underlagt en Creative Commons-licens, vi ikke har mulighed for at bruge. Derfor illustrerer den ældre version, at retten til HU er sikret i grundloven.
'Præsten og samledigteren N.F.S. Grundtvig, 1847-1848' er lavet af H.W. Bissen. Fotografiet af busten er delt under public domain af Statens Museums projekt SMK.open. Billedet er fritskrabet i Canva (baggrunden er fjernet).
Mange public domain-værker er til frit brug, fordi kunstneren er død for 70 år (eller mere) siden. Du kan fx bruge værker til at remixe med andre udtryk og stilarter i billedkunst eller lave plakater, som kombinerer jeres feriefotos med kendt kunst - der er enormt mange muligheder. En række museer har public domain-samlinger. Blandt andet Nationalmuseet, som forklarer mere om det her.
Grundtvig blev - som mange andre børn i 1800-tallet - selv hjemmeundervist, og bliver beskrevet som en fortaler for hjemmeundervisning. Læs fx om det i 'Historien om Christen Kold: en skolehistorisk afhandling' af Hanne Engberg.
I Ph.D-afhandlingen 'Dengang og nu: den grundtvig-koldske grundskolepædagogik: - historisk, systematisk og empirisk belyst' af Ulrik Overgaard står: “I hjemmene kan de frie, livlige og naturlige samtaler om de for Grundtvig så vigtige alment dannende emner langt bedre finde sted end i datidens skoler, hvor undervisningen fratager børnene deres fantasi og deres lyst til at lære.”
Mere direkte citater kan du finde her: "Datidens børneskole var efter hans opfattelse simpelthen ødelæggende for barnet. »Der visner Rosen i Gravluften kvalm«.' Der indpodes »Kiælenskab, Dovenskab, Ubehjelpsomhed, Bogorme-Væsen og alle borgerlige Udyder«. Kun hjemmet, »dygtige og driftige Borgeres Huse«, kan han forestille sig som en god skole for børnene.' Teksten er fra 'Grundtvigs betydning for den danske folkeskole - Er nogle af hans tanker trængt ind her?' af Af E . Thestrup Pedersen.
I bogen 'Grundtvigs skolevej' af Thorstein Balle kan du også læse mere.